Periodemeddelelse Q3 2022/2023


ADMINISTRERENDE DIREKTØR SØREN MALLING UDTALER I DEN FORBINDELSE:

”Udviklingen i 3. kvartal viser, at vores gennemførelse af prisstigninger til at modsvare de meget høje priser på fremstilling og distribution af vores produkter er begyndt at vise positive resultater. Vi fortsætter den tætte dialog med kunderne om forsyningssikkerhed og kompensation for de fortsat høje omkostninger. I både Danmark og Tyskland ser vi desuden en positiv udvikling med øget forretningsomfang med vores kunder, som bidrager til omsætningsvæksten. Vi er fortsat udfordret på eksportmarkederne og forventer, at væksten her vil blive ved med at være under pres, så længe de eksisterende udfordringer med høje distributionspriser fortsætter. Vi arbejder på en række fronter med at styrke organisationen, så vi kan ruste forretningen til fremtidig organisk vækst.

Vi har fået en god modtagelse hos både kunder og forbrugere på lanceringen af det nye design på vores Harboe-produkter i Danmark. Vi ser samtidig en positiv forbrugertendens med øget aktivitet i prisstartersegmentet, hvor vi konkurrerer.

De samlede resultater i årets første 9 måneder er ikke tilfredsstillende, men den positive udvikling i 3. kvartal viser, at vi er på rette vej i tråd med vores strategi. Vi fortsætter derfor indsatsen med planlagte strategiske tiltag, der skal sikre et fremtidigt fundament for værdiskabende vækst. Vi fastholder forventningerne til hele året om et EBITDA i niveauet 63 – 103 mDKK og et resultat før skat i niveauet -30 – +10 mDKK og med en forventning om, at resultatet bliver omkring midten af intervallerne”.

FOR YDERLIGERE INFORMATION
CFO Simon Andersson
Telefon: 58 16 88 88


Vedhæftet fil



Attachments

Periodemeddelelse Q3 2022/23